Danmark

Nordjylland  |  Midtjylland  |  Syddanmark  |  Hovedstaden  |  Sjælland  | 

Søg blandt 3803 aktiviteter

 
   

Maleri, farve, proces.

På kurset vil vi arbejde med flere aspekter ved maleri, med hovedfokus på farven: De indbyrdes relationer mellem farver, lys og mørke; optiske og stoflige farvevirkninger; transparens og opacitet. Vi vil også komme ind på emner som billedfelt, ramme, rum, del og helhed, størrelsesforhold, spejling mm.
Arbejdet vil foregå både individuelt og i fællesskab. I får mulighed for at fordybe jer i farve- og materialeeksperimenter i den koncentrerede atmosfære der opstår når alle i et rum har samme fokus. Hver morgen starter med fælles gennemgang af gårsdagens arbejde, erfaringer udveksles og nye processer sættes i gang. Dagen afsluttes med et billedforedrag, hvor der også bliver plads til dialog.
Til de fælles opgaver bruger vi papir. Materialet fra disse eksperimenter bliver til en fælles pulje til videre brug i individuelle arbejder. Materialet og erfaringerne vil recirkulere i de videre eksperimenter.
Til det individuelle arbejde vil vi også bruge lærred som malegrund. Lærredet udleveres sammen med blindrammer. Opspænding af lærred på blindramme bliver således en del af kurset.
Du skal være klar til at gå ind i en eksperimenterende proces med åbenhed og opmærksomhed. Hensigten med de eksperimenter vi skal lave, er i højere grad at finde nye veje og gøre nye opdagelser og erfaringer, end at få lavet færdige resultater.
Teknik: Maleri og collage på papir, lærred og evt. andet materiale (papir og lærred udleveres på kurset).
Medbring: Akrylfarver. Pensler og evt. andre redskaber til påføring af farve, også en lidt grovere pensel der må bruges til lim på vandbasis. Malertape. Saks og evt. hobbykniv. Nogle beholdere til vand og farver, f.eks. syltetøjsglas eller plastikbægre. Stofstykker og/eller andet farvet fladt materiale.
Niveau 2 og 3
Holdnummer:
184233
Kursusudbyder:
Århus Kunstakademi
Første mødegang:
18. juni 2018 09:30
Basis, F-1 - Århus Kunstakademi

Århus Kunstakademi
8000 Århus C
Status:
Få pladser
Underviser:
Bodil Nielsen
Priser:
Almen  kr. 2.225,00
Efterlønsmodtagere i Århus kommune  kr. 2.165,00
Kursister med et handicap  kr. 2.165,00
Ledige i Århus kommune  kr. 2.165,00
Pensionister i Århus kommune  kr. 2.165,00
Studerende/lærlinge i Århus kommune  kr. 2.165,00
StartSlutLektionerLokation
18-06-2018 09:3018-06-2018 15:006,00Basis, F-1 - Århus Kunstakademi
19-06-2018 09:3019-06-2018 15:006,00Basis, F-1 - Århus Kunstakademi
20-06-2018 09:3020-06-2018 15:006,00Basis, F-1 - Århus Kunstakademi
21-06-2018 09:3021-06-2018 15:006,00Basis, F-1 - Århus Kunstakademi
22-06-2018 09:3022-06-2018 15:006,00Basis, F-1 - Århus Kunstakademi
DoCAS Systems - info@findkurser.dk